Denne meddelelse om beskyttelse af personlige oplysninger ("meddelelse") regulerer behandlingen af dine personoplysninger i OSRAM SMART+-applikationen ("appen").
Det er vigtigt for os at beskytte dine personoplysninger. Derfor driver vi vores forretning i overensstemmelse med gældende love om beskyttelse af personlige oplysninger og datasikkerhed. Vores hensigt med nedenstående meddelelse er at hjælpe dig med at forstå, hvilke oplysninger vi kan indsamle, og hvordan vi bruger, gemmer, beskytter, deler og opbevarer disse oplysninger.
Den dataansvarlige i henhold til artikel 4, stk. 7, i forordningen (EU) 2016/679 (generel forordning om databeskyttelse, herefter benævnt "GDPR") er
LEDVANCE GmbH
Parkring 29-33
85748 Garching
Tyskland
Telefon: +49 89-780673-100
Mail: contact@ledvance.com
(herefter benævnt "LEDVANCE").
LEDVANCE har udpeget en databeskyttelsesrådgiver, som du kan kontakte på privacy@ledvance.com eller på
DataCo GmbH
Dachauer Str. 65
80335 München
Tyskland.
4.1 Vi indhenter personoplysninger, når du bruger appen, hvilket omfatter:
a) Når du downloader og installerer appen på din mobile enhed, indsamler og opbevarer appen din mobile enheds og dit styresystems model eller version. Disse oplysninger hjælper LEDVANCE med at køre appen. Behandlingen af dine personoplysninger i denne forbindelse er baseret på det juridiske grundlag i artikel 6, stk. 1, litra b, i GDPR*. I den forbindelse er du kontraktmæssigt forpligtet til at give os de relevante oplysninger. Ellers kan vi ikke levere tjenesterne i vores app til dig.
b) Vi behandler desuden ovennævnte oplysninger med henblik på at analysere brugen af appen, beskytte appen og dens indhold mod upassende brug og forbedre brugeroplevelsen. En sådan behandling er baseret på det juridiske grundlag i artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR* og er begrundet i vores legitime interesse i at sikre, at appen fungerer korrekt, og at tilbyde vores brugere tjenester, der opfylder deres interesser.
c) Når du bruger appen, indsamler og opbevarer appen:
Denne dataindsamling er begrundet i vores legitime interesse i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR og gennemføres for at sikre, at vores app fungerer korrekt, samt for at forbedre de tjenester, der tilbydes i vores app.
d) Når du forbinder dine produkter via tredjepartsprogrammer, indsamler vi oplysninger, der er relevante for brugen af produkterne og programmerne, såsom betegnelser for dine værelser, betegnelser for dine produkter, dit navn og din e-mailadresse. Denne dataindsamling er begrundet i vores legitime interesse i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR og gennemføres for at forbedre de tjenester, der tilbydes i vores app.
4.2 I det omfang vores behandling af dine personoplysninger er baseret på vores legitime interesse, og hvis du har brug for yderligere oplysninger om afvejningstesten i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR, bedes du kontakte os ved brug af de kontaktoplysninger, der er angivet i afsnit 12 nedenfor.
4.3 Du skal vælge at modtage meddelelser eller visse valgfrie tilladelser for at modtage meddelelser i forbindelse med apptjenesterne, fx oplysninger om opdateringer eller brug af nye funktioner i appen. Behandlingen af dine personoplysninger er baseret på artikel 6, stk. 1, litra a, i GDPR*. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke med fremtidig virkning ved at sende en e-mail til smarthome-support@LEDVANCE.COM . Dette påvirker ikke behandlingen af dine personoplysninger, der udføres, før tilbagekaldelsen. Du er ikke juridisk forpligtet til at give os de relevante oplysninger til det førnævnte formål. Uden disse oplysninger kan vi dog ikke sende dig relevante meddelelser i forbindelse med apptjenesterne.
4.4 Vi modtager og gemmer alle oplysninger, som du bevidst giver os, fx din e-mailadresse eller navnet på de værelser, som du angiver, og hvor du bruger vores produkter. Vi bruger din e-mailadresse til at identificere din brugerkonto. Værelsesnavnene bruges til at huske dine personlige konfigurationer, når du logger på appen. Behandlingen af dine personoplysninger i denne forbindelse er baseret på det juridiske grundlag i artikel 6, stk. 1, litra b, i GDPR*. I den forbindelse er du kontraktmæssigt forpligtet til at give os de relevante oplysninger. Ellers kan vi ikke levere tjenesterne i vores app til dig. Vi kan også indsamle og gemme oplysninger om geografisk placering og brug. Sådanne oplysninger bruges til at forbedre de tjenester, der tilbydes i vores app. For så vidt at dine personoplysninger behandles af os i denne sammenhæng, er retsgrundlaget baseret på dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a, i GDPR*). Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke med fremtidig virkning ved at sende en e-mail til smarthome-support@LEDVANCE.COM . Dette påvirker ikke behandlingen af dine personoplysninger, der udføres, før tilbagekaldelsen. Du er ikke juridisk forpligtet til at give os de relevante oplysninger til det førnævnte formål. Uden disse oplysninger kan vi dog ikke tilbyde dig forbedrede tjenester.
4.5 Du kan tilmelde dig e-mailmeddelelser om produkter, tjenester, tilbud, kampagner, belønninger og begivenheder, der tilbydes af os eller vores associerede selskaber. For så vidt at dine personoplysninger behandles af os i denne sammenhæng, er det baseret på retsgrundlaget i artikel 6, stk. 1, litra a, i GDPR*. Hvis du har givet os dit samtykke til at kontakte dig med henblik på markedsføringsformål, bruger vi dette til at kommunikere med dig til sådanne formål via e-mail. Vi sender dig opdateringer om vores produkter og appen, informative opdateringer, spørgeundersøgelser eller kampagnetilbud (enten på vores egne vegne eller på vegne af vores associerede selskaber eller forretningspartnere), informative meddelelser om nye versioner eller funktioner i appen og produkterne eller kommunikerer med dig om din brug af produkterne og appen. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke med fremtidig virkning ved at sende en e-mail til smarthome-support@LEDVANCE.COM eller ved at klikke på "Afmeld fra denne liste" eller "Opdater abonnementspræferencer" forneden i den e-mail, som du har modtaget. Dette påvirker ikke behandlingen af dine personoplysninger, der udføres, før tilbagekaldelsen. Du er ikke juridisk forpligtet til at give os de relevante oplysninger til det førnævnte formål. Uden disse oplysninger kan vi dog ikke sende dig meddelelser om produkter, tjenester, tilbud, kampagner, belønninger og begivenheder, der tilbydes af os eller vores associerede selskaber.
4.6 Bemærk, at du også vil modtage visse meddelelser på serviceniveau, som vi anser for at være afgørende for din brug af produkterne og appen. Sådanne meddelelser kan omfatte svar på dine spørgsmål og anmodninger, herunder dine henvendelser til kundeservice eller meddelelser vedrørende tekniske meddelelser, opdateringer, sikkerhedsadvarsler og support eller administrative meddelelser. For så vidt at du modtager sådanne meddelelser, er behandlingen af dine personoplysninger baseret på artikel 6, stk. 1, litra b, i GDPR*. I den forbindelse er du kontraktmæssigt forpligtet til at give os de relevante personoplysninger, da vi ellers ikke vil være i stand til at levere den førnævnte kommunikation, der er nødvendig for brug af appen, til dig.
4.7 Appen indsamler ikke følsomme oplysninger i betydningen af artikel 9, stk. 1, i GDPR, dvs. personoplysninger, der afslører race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering.
5.1 Vi deler kun personoplysninger i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi vil ikke sælge eller på anden måde dele dine personoplysninger med tredjeparter med henblik på deres egne markedsføringsformål uden dit samtykke.
5.2 Vi deler dine personoplysninger med tjenesteudbydere, som vi bruger til at levere produktet eller apptjenesterne. Den pågældende tjenesteudbyder bruger kun oplysningerne til at levere tjenesterne og i overensstemmelse med kontraktmæssige aftaler vedrørende fortroligheden af oplysningerne. Uanset hvor disse tjenesteudbydere eller andre tredjeparter befinder sig, kræver vi, at de også overholder GDPR og gældende databeskyttelseslovgivning. Vi anvender følgende kategorier af tjenesteudbydere eller andre tredjeparter:
5.3 Overførslen af oplysninger til vores tjenesteudbydere eller tredjeparter, der er nævnt ovenfor, er baseret på det juridiske grundlag i artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR og vores legitime interesse i de økonomiske og tekniske fordele i forbindelse med brugen af specialiserede tjenesteudbydere. Hvis du har brug for yderligere oplysninger om afvejningstesten i henhold til artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR, bedes du kontakte os ved brug af de kontaktoplysninger, der er angivet til sidst i denne meddelelse. Nogle af vores tjenesteudbydere behandler dine personoplysninger uden for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Med hensyn til sådanne internationale dataoverførsler til tredjelande, for hvilke Europa-Kommissionen ikke har besluttet, at der findes et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau, har vi sørget for passende garantier for at sikre dine personoplysninger i en grad, der er lig med databeskyttelsesniveauet i EU. Især bruger vi standardkontraktbestemmelser, der er udstedt af Europa-Kommissionen, og certificeringer i henhold til EU-USA-privatlivsskjoldet. Hvis du har brug for flere oplysninger, eller hvis du ønsker at få en kopi, bedes du kontakte os ved brug af de kontaktoplysninger, der er angivet i afsnit 12 nedenfor.
5.4 Vores produkter og app fungerer sammen med tredjepartsprogrammer (fx Apple HomeKit, Amazon Alexa, Google Home, andre tredjepartsprogrammer, skyudbydere, hardware osv.). Når du bruger appen med tredjepartsudbyderes produkter og tjenester, deles dine oplysninger (navnlig din e-mailadresse) kun med sådanne tredjepartsudbydere med dit samtykke. Deres brug af dine personoplysninger er underlagt tredjepartsudbyderens politik om beskyttelse af personlige oplysninger. Før du bruger produktet eller appen sammen med tredjepartsleverandørers produkter og tjenester, skal du læse vilkårene i tredjepartsudbyderens politik om beskyttelse af personlige oplysninger omhyggeligt og sikre, at du er enig i tredjepartleverandørens brug af dine personoplysninger.
Vi sletter eller anonymiserer dine personoplysninger, så snart de ikke længere er nødvendige til de formål, som vi har indsamlet dine personoplysninger til, som beskrevet i denne politik, medmindre yderligere behandling eller opbevaring af dine personoplysninger er nødvendig for at overholde gældende juridiske forpligtelser. Hvis du har brug for yderligere oplysninger om, hvor længe vi opbevarer oplysninger, og hvornår vi sletter oplysninger, bedes du kontakte os ved brug af de kontaktoplysninger, der er angivet i afsnit 12 nedenfor.
Hvis dine personoplysninger behandles til andre formål end dem, der er beskrevet i denne politik, eller andre formål end dem, som dine personoplysninger oprindeligt er indsamlet til, giver vi dig oplysninger om dette andet formål og andre relevante oplysninger, der henvises til i denne politik.
8.1 Du har følgende rettigheder:
a) Indsigtsret (artikel 15 i GDPR): Du har ret til at anmode om bekræftelse af, om dine personoplysninger behandles, og, hvis dette er tilfældet, at anmode om indsigt i de personlige data og oplysninger såsom formålet med behandlingen eller de pågældende kategorier af personoplysninger.
b) Ret til berigtigelse (artikel 16 i GDPR): Du har ret til at anmode om berigtigelse af unøjagtige personoplysninger.
c) Ret til sletning (artikel 17 i GDPR): Du har ret til at anmode om sletning af personoplysninger uden unødig forsinkelse under visse omstændigheder, fx hvis dine personoplysninger ikke længere er nødvendige til de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis du tilbagekalder det samtykke, som behandlingen er baseret på, i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a, i GDPR, og hvor der ikke er noget andet juridisk grundlag for behandling.
d) Ret til begrænsning af behandling (artikel 18 i GDPR): Du har ret til at bede os om at begrænse behandlingen af dine personoplysninger under visse omstændigheder, fx hvis du mener, at de personoplysninger, som vi behandler om dig, er forkerte eller ulovlige.
e) Ret til indsigelse (artikel 21 i GDPR): Du har ret til at gøre indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger under visse omstændigheder, navnlig hvis vi behandler dine personoplysninger på det juridiske grundlag af legitim interesse (artikel 6, stk. 1, litra f, i GDPR), eller hvis vi bruger dine personoplysninger til markedsføringsformål.
f) Ret til dataportabilitet (artikel 20 i GDPR): Under visse omstændigheder har du ret til at modtage dine personlige oplysninger, som du har givet os, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, og du har ret til at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig uden hindring eller bede os om at gøre det.
8.2 Du kan bede om yderligere oplysninger eller gøre de ovennævnte rettigheder gældende ved at kontakte os ved brug af de kontaktoplysninger, der er angivet i afsnit 12 nedenfor.
8.3 Disse rettigheder gælder, uden at dette dog berører mere vidtgående rettigheder i henhold til lokal lovgivning.
Du har ret til at indgive en klage til en tilsynsmyndighed, navnlig i den EU-medlemsstat, hvor du har bopæl, arbejdsplads eller stedet for den påståede overtrædelse, hvis du mener, at vores behandling af dine personoplysninger krænker GDPR eller din lokale databeskyttelseslovgivning. Kontakt os ved brug af de kontaktoplysninger, der er angivet i afsnit 12 nedenfor, så giver vi dig detaljerede oplysninger om kontaktoplysningerne til den pågældende tilsynsmyndighed.
Vi bruger ikke dine personoplysninger til automatiske afgørelser, herunder profilering.
De produkter og den app, som LEDVANCE leverer, udvikler sig hele tiden, og produkternes form og beskaffenhed og appen kan ændre sig uden forudgående varsel til dig. Af denne grund forbeholder vi os ret til at ændre eller tilføje til denne meddelelse, og vi offentliggør væsentlige revisioner på vores websted og i appen. Den nye meddelelse træder i kraft ved offentliggørelsen. Vi opfordrer dig til at vende tilbage regelmæssigt for at gennemgå den seneste version af denne meddelelse.
Hvis du har spørgsmål vedrørende denne politik eller vores praksis for beskyttelse af personlige oplysninger generelt, kan du til enhver tid kontakte os på:
LEDVANCE GmbH
Parkring 29-33
85748 Garching
Tyskland
Mail: smarthome-support@LEDVANCE.COM
*I lande uden for EU udgør dit samtykke det juridiske grundlag for databehandling. Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage, se afsnit 8.1 nedenfor.